Nyttig viden om en tilstandsrapport

Når en ejendom sættes til salg, kan sælgeren af ejendommen få en byggesagkyndig til at udforme en tilstandsrapport om boligen. En tilstandsrapport fungerer for boligen på samme måde som en varedeklaration gør for f.eks. madvarer, det primære mål med en tilstandsrapport er at vise, hvordan standen er på boligen vejet op mod andre boliger af samme type og alder. En tilstandsrapport beskriver bl.a. de synlige skader på huset, samt de mulige skader, der kan opstå på længere sigt. En tilstandsrapport giver køberen et generelt overblik over, om det økonomisk kan betale sig at købe huset til den markedssatte værdi, hvis der derefter skal udføres mange reparationer og forebyggelse af skader.

En tilstandsrapport beskriver kun det synlige

tilstandsrapportDen byggesagkyndige, der har til opgave at udfylde tilstandsrapporten er kun beskuer, han må ikke bore huller, eller skille noget i huset ad for at se efter eventuelle indvendige skader. Man får derfor ikke hele sandheden om boligens tilstand i en tilstandsrapport. Den byggesagkyndiges opgave er, at gå huset igennem for at dokumentere eventuelle skader, det han kigger efter er bl.a. brud, revner, svækkelser, deformiteter samt lækager i forbindelse med vådrum. Derudover skal han vurdere, hvor lang levetid det nuværende tag på boligen vil have, samt om der er forhold til stede i bebyggelsen, der med tiden kan fremprovokere eller være skyld i skader. Den byggesagkyndige skriver ikke om slidtage i en tilstandsrapport, da det må forventes at der, husets alder taget i betragtning, vil forekomme slidtage i de forskellige rum. Når den byggesagkyndige udformer tilstandsrapporten går han ud fra et skema, der er godkendt af Bygningsstyrelsen, han giver hvert rum og eventuelle skader karakter på en såkaldt K-skala, der går fra K0 til K3. K0 betyder at der kun forefindes kosmetiske skader, K1 betyder at der er en mindre alvorlig skade, K2 står for alvorlige skader og K3 er kritiske skader. Derudover kan den byggesagkyndige kommentere disse skader med betegnelserne ’IB’ og ’UN’, der står for hhv. ’ingen bemærkninger’ og ’bør undersøges nærmere’.

Om tilstandsrapport og lovgivning

Det er ikke et lovkrav, at der skal udformes en tilstandsrapport i forbindelse med salg af ens bolig, men mange husejere vælger alligevel at få den lavet. Hvis der i forbindelse med hussalget skal tegnes en ejerskifteforsikring er det et lovkrav, at der forefindes en tilstandsrapport, da denne bruges som klausul på at få erstatning for eventuelle skjulte skader, fejl og mangler i boligen. For den nye køber af ejendommen kan man også bruge en tilstandsrapport til at argumentere for at få nedslag i prisen på huset eller som begrundelse på ikke at ville købe. Står man som køber til en bolig med en tilstandsrapport i hånden, hvori der er en eller flere bemærkninger fra den byggesagkyndige med betegnelsen ’UN’, bør man genoverveje købet endnu en gang før man skriver under, det er nemlig i det fleste tilfælde ikke muligt at få udbetalt erstatning for skader, der burde havde været igennem en dybdegående undersøgelse inden man overtog huset.

Categories: Hus og have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>