Generelt om byggematerialerne beton og træ

Beton har eksisteret siden oldtidens Grækenland, hvor et byggemateriale, der ligner nutidens beton blev brugt til at bygge huse og broer. Nutidens beton er en blanding af sand og småsten der bindes sammen med cement og vand. Nu bruges beton som det overordnede byggemateriale til næsten alle bebyggelser, da det kan inddrages hvis man ønsker et råt æstetiske indtryk.

Fordi træ er et naturligt byggemateriale, er det blevet brugt til konstruktioner af forskellige grader i flere hundrede år. Træ er fra naturens side et af de mest porøse materialer, der findes. Mange vælger at bruge træ som byggemateriale, da træplanker fremstår som unika, da ikke to træplanker er identiske.

Porøsiteten i byggemateriale

Når man bygger med beton skal man være opmærksom på porøsiteten af den beton man bruger. At et materiale er porøst betyder kort og godt hvor meget hulrum, der er i materialet. Det viser hvor mange procent af materialets rumfang der er porer. Porøsiteten i beton betegnes som v/c, der viser forholdet mellem vand og cement. Når et v/c er højt betyder det at porøsiteten er høj, dette gør at betonen er svag og at der derfor er risiko for udvikling af skader og revner i betonen. Har man derimod et lavt v/c er porøsiteten lav, hvilket betyder at betonen er stærk og har en længere holdbarhed.

Træ er fra naturens side et porøst materiale, porøsiteten i træ afhænger af træets sort.
Imprægnering, som gøres ved en proces hvor man først trækker luft og fugt ud af porerne i træet og derefter fylder porerne med en kemisk imprægneringsvæske, foretages for at mindske porøsiteten. Ved hjælp af vedligeholdelse, kan imprægneret træ udstå vind og vejr helt op til 25 år, alt efter hvilken træ sort, der er tale om.

Byggematerialer og miljøbevidsthed

Miljøbevidsthed er blevet en faktor, der spiller en væsentlig rolle i en byggeproces. Det varierer fra land til land hvilke byggematerialer der skal bruges, dog vælger mange en blanding af materialer således, at hvert materiales styrke kommer til sin ret igennem f.eks. æstetik, holdbarhed og styrke.

Træ kan nemt isoleres og nedsætter husstandens varmeforbrug, samtidig er det CO2-neutralt ogforudsigeligt brandbart. Beton behøver ikke meget isolering og kan til en vis grad holde på varme. Dog er der en energikrævende proces for at fremstille beton, og denne proces udleder en del CO2.

Categories: Hus og have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>